MAGNUS ELBÆK DITLEV

Kort biografi
Jeg startede med at dyrke triathlon efter at min familie og jeg flere år i træk havde stået på Geels bakke og heppet på atleterne ved Ironman Copenhagen. Den euforiske stemning på toppen af Geels bakke og respekten omkring samtlige deltagere fascinerede mig, hvorfor jeg, så snart jeg blev gammel nok, tilmeldte mig min første Halve Ironman. Jeg cyklede på forhånd en del, men ellers var det sparsomt med både løbe- og svømmeerfaring. Selvom mit første stævne ikke gik helt efter planen, og jeg måtte kæmpe mig igennem det afsluttende halvmarathon med krampe op til begge ører, var jeg solgt til sporten. Siden da er det gået stærkt; træningstimerne er blevet flere, tiderne hurtigere, men glæden ved at træne og køre stævner forbliver den samme.

Sæsonplan

  • 1. plads AG 18-24: Ironman 70.3 Dubai (27. januar)
  • DM Sprint Tri På Tyren (20. maj)
  • DM Tri Liga 1. runde Furesøen (27. maj)
  • Karrebæksminde Triathlon Olympic Non-Draft (måske) (3. juni)
  • Ironman 70.3 European Championship Helsingør (18. juni)
  • DM Halv Ironman Juelsminde (25. juni)
  • Ironman 70.3 World Championships (9. september)

Årgang
Årgang 1997.

Uddannelse
Studerer Kemi og Teknologi på DTU på 2. semester.

Favoritdistance
Halv Ironman.

Styrke(r)
Konsistens og disciplin i træningen. I forhold til en specifik disciplin er jeg nok stærkest på cyklen.

Ambitioner
I første omgang, og inden for den nærmeste fremtid, er mit mål at køre sub 4 timer på en Halv Ironman. I fremtiden drømmer jeg om at opnå gode resultater i pro-feltet til internationale stævner.

5 bedste placeringer i karrieren

  • Nr. 1 AG 18-24 Ironman 70.3 Dubai 2017
  • Nr. 1 Frederiksværk Stålmand 2016
  • Nr. 3 Alssundman 2016

Medier