KTK86 Historie.

Københavns Triatlon Klub blev stiftet i sensommeren 1986.

KTK86 har siden klubbens start haft en dominerede rolle i dansk triatlon og gennem tiden har klubbens atleter vundet mange individuelle og hold medaljer både nationalt og i udlandet. KTK86 er også en fast leverandør af atleter til landsholdet.

KTK86 har gennem mange år arrangeret forskellige motions- og DM stævner, men med tilkomsten af flere store stævner i København i slutningen af 00’erne har klubben valgt ikke at arrangere stævner selv, men hjælper i stedet til ved bl.a. Ironman Copenhagen og giver dermed lidt tilbage til sporten på den måde.

KTK86 har 180 medlemmer og er en af Danmarks største klubber. Trods den medlemsfremgang som triatlon har oplevet siden 2010, er det fortsat klubbens ønske at holde medlemstallet under 200 for at sikre en god kvalitet i træningen samt at bibeholde den særlige KTK86 klubånd.