Nyt medlem.

Link til KTK86 kontingent tilmelding – KLIK HER
(Du vil blive dirigeret til KTK86’s medlemshåndtering hos Klubmodul – følg vejledningen på siden)

Velkommen til Københavns Triatlonklub af 1986 (KTK86)
KTK86 er en af Danmarks ældste triatlonklubber. I KTK86 vægter vi kvalitet i træningen og klubfællesskabet højt; derfor har vi også valgt at sætte et medlemsloft på 180 medlemmer.

Vision
Vores vision er at være en triatlonklub baseret på et stærkt fællesskab, der løfter det enkelte individs niveau og sikrer et inspirerende og motiverende træningsmiljø til både eliten og bredden.

Hvad kan KTK86 tilbyde som klub?
KTK86 er en klub for dig der er ny i sporten og dig som ønsker kvalificeret vejledning og introduktion i sporten. KTK86 er også en klub for dig der allerede er etableret i triatlon-sporten og søger det optimale træningsmiljø med henblik på din fortsatte udvikling.
KTK86 er for dig der ser triatlon som en livsstil og ikke blot som et projekt der skal krydses af på listen, som f.eks. at gennemføre en Ironman. Vi vægter alle distancer i sporten lige højt, og alle niveauer kan være med.
I KTK86 fokuserer vi ikke kun på træning, vi vægter også det sociale element højt og vi tilstræber at alle medlemmer føler sig som en integreret del af klubben. Bl.a. afholder vi flere sociale arrangementer i løbet af sæsonen. Arrangementerne er både træningsrelaterede såsom foredrag om kost og restitution, men kan også blot være en lørdagsbrunch eller burger efter spinning sammen med dine klubkammerater.

Hvordan er KTK86 drevet og hvordan kan du som medlem bidrage til klubben?
KTK86 er en forening drevet af frivillig arbejdskraft. Ingen af bestyrelsens medlemmer eller udvalgsmedlemmer er lønnet, eller får nogen anden form for kompensation for det frivillige arbejde.
Som medlem i KTK86 skal du have lyst til at indgå i en frivillig forening, som vi alle er med til at drive i fællesskab. KTK86 er derfor en klub for dig, som aktivt ønsker at være en del af et socialt og fælles klubmiljø, i form af fremmøde til fællestræningen, når det passer ind med dine øvrige planer, fremmøde til generalforsamlingen i januar, deltagelse i nogle af de sociale arrangementer i løbet af året og meget gerne, såfremt overskud og lyst haves, vil være med til at drive foreningen via et af de udvalg, som varetager den daglige drift.

Hvornår kan jeg forvente at blive optaget og hvad koster det?
Vi har på nuværende tidspunkt løbende medlemsoptag, hvilket betyder at du kan melde dig direkte ind i klubben og starte din træning med det samme.
Det årlige kontingent koster 2.995 kr., og den faste betaling falder 1. Januar. Kontingentbetalingen vil således altid starte fra din indmeldelsesdato og løbe frem til d. 31. December. Derved vil kontingentbetalingen være tilpasset hvornår på året du melder dig ind.

Hvordan kommer jeg i gang?
For at give dig en god introduktion til træningen i KTK86 vil du efter tilmelding modtage et velkomstbrev, hvori du finder relevant information omkring klubbens træningstilbud.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på info@ktk86.dk. Ellers kan du måske finde svar i vores Q&A’s.

Vi håber, at du synes KTK86 lyder som den rette klub for dig og vi glæder os til at byde dig velkommen.