”Et billede siger mere end 1000 ord”……. – og det vil vi benytte os af i KTK86!
Vi vil gerne udbrede kendskabet til KTK86. Derfor skyder vi hermed en konkurrence i gang på
facebook og Instagram.
Konkurrencen går ud på at vise omverden hvor fedt livet med triatlon er.
For at deltage, skal man mindst uploade 20 billeder fra sit triatlonliv på enten Facebook eller
Instagram inden klubfesten i november.
Hvert billede skal have følgende 3 hash-tags:
#triathlon
#KTK86
#verdensbedsteklub
Hvis I gerne vil bruge yderligere hashtags, såsom #jegelskermincykel #morgenmadforvindere
#migogminbadehætte – ja så giver I den bare gas.
Til dem der tænker: ”hvad katten er det nu det hashtags-halløj”. Hashtags er noget så simpelt som
et søgeord/emneord, så andre i #triathlon, kan finde #KTK86 og dermed komme ind i
#verdensbedsteklub.
Alle der uploader mere end 20 billeder inden klubfesten, deltager i puljen om virkelig lækre
lodtrækningspræmier.
Vi glæder os til at se en masse flotte billeder.